#11: Investering i den grønne omstilling

Nyhedsbrev #11 Investering i den grønne omstilling

Klimaet er i krise. Vandstanden stiger, temperaturen løber løbsk, og isen smelter. Vi står ved en skillevej, hvor løsningen er klar: Vi skal væk fra fossile brændstoffer som olie, kul og gas og over på 100% bæredygtige energikilder som vind og sol. Og det skift kan kun gå for langsomt.

Så hvad giver denne fortælling dig lyst til at investere i?

Du har sikkert allerede gættet det: vind og sol.

Historien Bag Grønne Investeringer

Når vi tænker på investeringer, er det vigtigt at kunne fortælle en historie – en der er både logisk og gennemtænkt. Historien om klimaforandringer og den grønne omstilling er en af de mest oplagte i vores tid. Det er en historie, alle kan forstå. Men, og det er et stort men, historien er kun halvdelen af ligningen. Den anden halvdel er nøgletallene. Historier kan få aktier til at stige på kort sigt, men på lang sigt er det kun virksomhedens reelle præstationer, der tæller.

Lad mig tage dig med tilbage til corona-pandemien. Det var en tid, hvor mange nye investorer kastede sig ud i markedet. Verden lukkede ned, og biografer, restauranter og shoppingmuligheder forsvandt. Folk havde færre steder at bruge deres penge, men de tjente stadig det samme grundet offentlige hjælpepakker. Hvad gjorde de? De investerede.

Under pandemien steg antallet af nye investorer drastisk. Enorme mængder kapital flød ind i markedet, og aktier steg, næsten uanset hvad man investerede i. Det var særligt aktier, der passede ind i forståelige og håbefulde historier, som klarede sig bedst. Historien om klimaforandringer og grøn omstilling var én, som alle kendte – og derfor blev grønne aktier som Vestas og Ørsted ekstremt populære.

Kortvarig Popularitet vs. Langvarig Værdi

Som Benjamin Graham skrev i The Intelligent Investor (et af mine yndlingscitater):

"På kort sigt er markedet en stemmemaskine, men på lang sigt er det en vægt."

Vestas og Ørsted steg eksplosivt i denne periode. Fra januar 2019 til januar 2020 steg Ørsted med 184%, og Vestas steg med 114%. Men lad os stille et vigtigt spørgsmål: Blev Vestas en 114% bedre virksomhed i samme periode? Svaret er nej. Deres overskud steg kun med 8,6%.

Denne forskel mellem historien og nøgletallene er vigtig. Historier kan få aktier til at stige voldsomt på kort sigt, men hvis den faktiske værdi ikke følger med, vil prisen falde igen. Hvis du f.eks. købte Vestas på toppen i 2020, står du i dag med en aktie, der skal stige med 218%, bare for at du går i nul.

Sådan Finder Du Din Egen Historie

Hvad kan vi lære af dette? For det første: Find din egen historie. Der er et ordsprog, der siger: "Hvis din taxachauffør anbefaler en aktie, er det for sent." Hvis alle taler om en aktie, er der stor sandsynlighed for, at den allerede er overprissat.

Men hvordan gør man det? En metode er at dykke et spadestik dybere og finde de underliggende muligheder, som andre måske ikke ser. Det kan være let at tænke, at vindmøller og solpaneler er de eneste vindere i den grønne omstilling, men der er så meget mere.

Mineraler: Hjertet i Den Grønne Omstilling

Mineraler er fundamentet for den grønne omstilling. Når vi elektrificerer samfundet og udfaser fossile brændstoffer, stiger behovet for en række specifikke råstoffer dramatisk. Kobber er ofte i fokus, men det er kun en del af den større historie. Her er et nærmere kig på, hvorfor mineraler som kobber, lithium, nikkel og sjældne jordarter er uundværlige for den grønne revolution – og hvilke udfordringer der følger med.

Kobber:

• Elektrificeringens kerne: Kobber bruges i alt fra elkabler og elektriske motorer til opladningsstationer og batterier.
• Elbiler: Kræver fire gange så meget kobber som en traditionel benzinbil.
• Vedvarende energi: Offshore vindmøller bruger op mod 5,5 tons kobber per megawatt, og solcelleanlæg er også stærkt afhængige af materialet.
• Prognose: Ifølge IEA (International Energy Agency) vil behovet for kobber stige 25 gange frem mod 2040 på grund af den globale elektrificering og grønne omstilling.

Lithium:

• Energilagring: Lithium er afgørende for lithium-ion-batterier, som bruges i elbiler, energilagringssystemer og bærbar elektronik.
• Stigende efterspørgsel: Det globale behov for lithium forventes at vokse med 368% frem mod 2030, da elektrificeringen tager fart.
• Udfordringer: Lithiumproduktionen er geografisk koncentreret, hvilket skaber risiko for flaskehalse og stigende priser.

Nikkel:

• Batterikomponent: Nikkel bruges i højtydende lithium-ion-batterier, som giver længere rækkevidde til elbiler.
• Industrielt brug: Rustfrit stål og andre legeringer kræver store mængder nikkel, især til byggeri og transport.
• Prognose: Efterspørgslen på nikkel forventes at stige med 200-300% frem mod 2040.

Sjældne jordarter: 

• Permanentmagneter: Elementer som neodymium, praseodymium og dysprosium er nødvendige for at skabe kraftige magneter, der bruges i vindmøller og elmotorer.
• Prognose: Behovet for sjældne jordarter kan stige med op til 700% frem mod 2040, især drevet af den grønne energiproduktion.
• Geopolitisk risiko: Kina kontrollerer over 80% af den globale produktion, hvilket skaber afhængighed og potentielle forsyningsproblemer.

Aluminium: 

• Letvægt i transport: Aluminium bruges i elbiler og fly for at reducere vægten og dermed energiforbruget.
• Infrastruktur: Aluminium er også afgørende for konstruktion af bygninger, solpanelrammer og højspændingsledninger.
• Vækst: Efterspørgslen forventes at stige med 45% frem mod 2030.

Fra Kompleksitet til Investering: Hvordan Finder Vi Mulighederne?

De bedste grønne investeringer finder man ofte de mindre glamourøse steder – hovedsageligt under jorden. Minedrift er en helt afgørende faktor for den grønne omstilling og for landes økonomiske udvikling.

Jeg tror, at markedet undervurderer, hvor meget efterspørgslen på mineprodukter kommer til at stige i takt med både den økonomiske vækst på globalt plan og overgangen til grøn energi. Denne øgede efterspørgsel kan skabe flaskehalse, da det typisk tager 10-15 år at åbne en ny mine. Når udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen, vil priserne på råmaterialer stige – hvilket betyder større profit til de miner, der allerede opererer.

Her er nogle eksempler på områder og virksomheder, som potentielt kan blive store vindere af den grønne omstilling:

1. Mineraler og råstoffer:
   • Kobber: Freeport-McMoRan, verdens største kobberproducent, har oplevet en aktiestigning på 261% de seneste fem år. Kobber er uundværligt i alt fra elnet og batterier til vindmøller og solcelleanlæg. Ifølge IEA vil efterspørgslen på kobber stige 25 gange frem mod 2040.
   • Lithium: Elektriske køretøjer og energilagring gør lithium til en nøglekomponent i den grønne omstilling. Albemarle og SQM er to store aktører, som allerede nu har en solid position på markedet.
2. Infrastruktur:
   • Prysmian: Verdens største producent af elkabler. Efterhånden som samfundet elektrificeres, stiger behovet for elkabler eksponentielt. Prysmian er derfor en central spiller i denne udvikling.
3. Transport:
   • Uber: Som jeg tidligere har nævnt, arbejder Uber på at revolutionere transportsektoren med selvkørende biler, smartere logistik og øget brug af samkørsel. Dette kan reducere CO₂-udledningen og effektivisere mobiliteten.
   • Togtransport: Canadian Pacific Railway og Union Pacific er interessante bud, især hvis CO₂-afgifter gør togtransport mere konkurrencedygtig end både fly- og skibstransport.

Disse sektorer og virksomheder viser, hvordan man kan finde langsigtede muligheder i de mindre synlige områder som råmaterialer og infrastruktur bag den grønne omstilling.

Energisektoren er vigtig men nok også den sværeste.

Det er nemt at sige, at vi skal over på “vedvarende energi” som vind og sol, men sandheden er, at det nok er noget sværere end hvad mange får det til at lyde. Her er nogle problematikker ved vind og sol, som ingen (som jeg kender til) har kunne adressere på en rationel måde.

• Global vækst i energiforbrug:

  Verdens energiforbrug er steget med ca. 40% de sidste 20 år, og vedvarende energikilder som sol og vind har ikke formået at vinde markedsandele. For at dække stigningen i energiforbruget alene de næste 10 år, skulle produktionen af sol og vind syvdobles – en enorm udfordring.

• Højt forbrug af råstoffer:

  Vedvarende energikilder kræver betydeligt flere råstoffer end fossile brændstoffer:

  • Offshore vind bruger 15 gange så meget industrimetal som et gaskraftværk.
  • Solenergi kræver 7 gange så meget.
  • Elbiler bruger 4-7 gange så meget metal som traditionelle biler. Hvis sol og vind alene skulle dække stigningen i det globale energiforbrug, ville de om 10 år forbruge over halvdelen af verdens kobber, aluminium og nikkel. 

• Begrænsede råstofreserver:

  En global omstilling til vedvarende energi ville kræve langt mere, end hvad de kendte globale reserver af råstoffer kan levere. For eksempel ville det kræve:

  • 5 gange de kendte reserver af kobber.
  • 10 gange reserverne af nikkel.
  • 29 gange reserverne af kobolt. Med de nuværende produktionsniveauer ville det tage århundreder at udvinde nok til en fuld omstilling.

• Kort levetid for teknologi:

  Solpaneler, vindmøller og elbiler har typisk en levetid på ca. 20 år, hvorefter de skal erstattes. Dette skaber store mængder affald og øger behovet for nye råstoffer, da kun omkring 30% af metallerne kan genbruges.

• Manglende energilagring:

  Energiproduktion fra sol og vind er afhængig af vejr og tidspunkt på dagen, hvilket kræver omfattende lagringskapacitet. I dag har vi kun 1-3 minutters global energilagringskapacitet, mens en fuldt vedvarende energiforsyning ville kræve ca. en måneds oplagring – en enorm teknologisk og økonomisk udfordring.

Lige en tanke om minedrift og etik

Minedrift har altid haft et dårligt ry – og det er ikke uden grund. Historisk set har mineselskaber ikke ligefrem været kendt for at tage hensyn til miljøet, respektere lokale kulturer eller sikre ordentlige arbejdsvilkår. Der er også de åbenlyse etiske problemer med internationale selskaber, der tjener penge på at tage naturressourcer fra fattigere lande. Men én ting er helt sikkert: Vi er fuldstændig afhængige af minedrift.

Alt, hvad vi omgiver os med – veje, bygninger, vindmøller, computere, biler, kloakker og batterier – er kun muligt på grund af minedrift. Uden minedrift er der heller ingen grøn omstilling. Ingen kobber, ingen elektricitet. Ingen lithium, ingen batterier. Intet metallurgisk kul, intet stål, og uden stål, ingen vindmøller. You get the point.

Når lande bliver rigere, stiger deres forbrug af mineprodukter – i hvert fald i starten. Fattige lande vil bygge moderne bygninger (stål og beton) og veje (cement og kul). Og når de når et vist velstandsniveau, kan de begynde at forbedre deres luftkvalitet ved at skifte fra at brænde brunt kul af til at elektrificere deres energinet (kobber, nikkel og lithium).

Se blot kortet herover, der viser dødsrater forårsaget af luftforurening. Luftforurening er først og fremmest et problem i fattige lande. På kort sigt er det dårligt for klimaet, når lande bliver rigere, fordi deres energiforbrug stiger, men på lang sigt er det faktisk kun rige lande, der bekymrer sig om klimaet. Når lande bliver rigere, har de råd til at investere i grønne teknologier (som stadig er dyrere end traditionelle).

Se på Danmark som eksempel. Vi har i mange år været blandt de rigeste lande i verden, og samtidig har vi formået at reducere vores CO₂-udledning. Grafen viser det tydeligt: Vi er blevet rigere år for år, mens vi har mindsket vores negative miljøpåvirkning.

Dette er ikke kun godt for klimaet, men også for livskvaliteten. Rigdom giver længere og sundere liv, bedre hospitaler, bedre uddannelse og mere fritid.

Afslutning

Jeg ved godt, at dette brev mere blev en snak om grøn omstilling end om aktier og investeringer, men det skyldes, at jeg faldt ned i et rabbit hole. For at opsummere: Den grønne omstilling er komplekst stof. Derfor er investeringer i grøn omstilling heller ikke lige til.

Mange tror, at vind- og solenergi vil blive de store vindere. Og selvom det måske er rigtigt, betyder det ikke nødvendigvis, at de er gode investeringer. Mine bedste bud på gode investeringsmuligheder findes, hvis man graver et spadestik dybere og kigger på råmaterialer, minedrift, logistik og elnettet. Men ærligt talt har jeg ikke selv investeret i de firmaer, jeg nævner, fordi jeg stadig er usikker på, om mine analyser er grundige nok.

Det her emne er sindssygt spændende, og jeg læser meget om det. Men jo mere man læser, jo mere forstår man, hvor komplekst det er. Den eneste aktie, jeg nævner i dette brev, som jeg selv ejer, er Uber. Hvis du vil vide mere om den investering, kan du læse mit seneste brev (#10).

Selvom dette blev mere et brev om grøn omstilling, synes jeg, det fortjener en plads. For det er præcis derfor, jeg elsker at investere. Det handler ikke bare om at kunne læse et regnskab. Det handler om at kunne lave rationelle antagelser om fremtiden. Og for at kunne det skal man forstå det, man investerer i.

Investering er en sport for de nysgerrige. Hvis du ikke er videbegærlig, bliver du aldrig en dygtig investor.

 Tusind tak, fordi du læste med! Hvis du kender nogen, der kunne få glæde af mit nyhedsbrev om investering og privatøkonomi, så send dem gerne forbi min hjemmeside, fremtidspenge.dk, hvor de kan skrive sig op.

Vi ses igen næste onsdag!

De bedste hilsner,

Villum Halberg