Man tager næsten altid fejl, når man investerer.
Jeg synes, det er fantastisk spændende at investere i aktier. Det er for mig en fed måde at lære om verden på. At investere handler grundlæggende om at lave nogle antagelser om verden. Og jo mere belæst man er inden for et emne, desto mere kvalificerede antagelser kan man lave, og jo større sandsynlighed er der for at tjene penge.
Problemet er dog, at man i udgangspunktet bør have den tilgang, at man højst sandsynligt tager fejl i alle sine antagelser. Verden er nu engang superkompleks, og sandsynligheden for, at man f.eks. kan gennemskue, hvordan energisektoren vil udvikle sig de næste 10 år, er meget lille.
Den positive nyhed er, at man ikke skal have ret i alt for at få et fornuftigt afkast. Men det er essentielt at tilgå investeringer med en vis mængde ydmyghed. Man skal altid være kritisk over for sine egne analyser. Der er et investeringsbegreb, der hedder margin of safety. Margin of safety betyder, at man skal have en fejlmargen. Jeg bruger ofte selv 30%. Så hvis min analyse kommer frem til, at en aktie er 100 USD værd, køber jeg den først, når den handles til 70 USD. På den måde kan jeg sikre mig, at mine analyser ikke bliver for optimistiske.
DE STORE FORDELE VED PASSIV INVESTERING Man kommer hurtigt til at ligne lidt en idiot, når man investerer i enkeltaktier. Det er nemlig sådan med investering, at det er rigtig let at klare det godt, hvis man bare investerer i nogle brede ETF’er. På den måde kan man se frem til et forventet afkast på ca. 9%, hvilket vil slå langt de fleste investorer, der udelukkende investerer i enkeltaktier over tid.
Risk/reward-forholdet er en smule underligt, fordi det mindst risikable (brede ETF’er) over tid nok vil klare sig bedst. Min anbefaling til nybegyndere: Start en månedsopsparing, investér et fast beløb i en eller to brede ETF’er, og glem alt om det.
Man behøver virkelig ikke at gøre det svært for sig selv. Det er den essentielle forskel på investering og gambling:
- Investering i aktier giver statistisk størst sandsynlighed for at tjene penge over en lang tidshorisont.
- Gambling kender vi som “huset vinder altid”-tilgangen, og statistisk set taber de fleste penge, når de gambler (især over en lang tidshorisont).
Der er derfor ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, når man investerer. Følg markedet, slap af, og bliv rig.
TANKEEKSPERIMENT: GYMNASIE-SU Jeg lavede et sjovt tankeeksperiment, som viser, hvor nemt det er at blive rig på investeringer, hvis man bare stoler på processen og lader rentes rente-effekten blomstre.
Hvad ville der ske, hvis man i gymnasiet valgte at investere sin SU?
- Antag, at man får hjemmeboende SU i tre år: ca. 1.000 kr. udbetalt om måneden.
- De 1.000 kr. investeret over 3 år med et gennemsnitligt afkast på 9% giver i alt 41.152 kr.
- Hvis du aldrig tilfører flere penge efter de tre år, og lader de 41.152 kr. stå i 40 år, til du går på pension, vil de være vokset til 1,5 mio. kr. (mere end det dobbelte af, hvad nettoformuen er for pensionister i Danmark).
- Hvis du efter gymnasiet vælger at fortsætte med at investere 1.000 kr. om måneden, vil du have en pension på 6,2 mio. kr., når du fylder 60!
UGENS AKTIE: KASPI Jeg har skrevet om Kaspi før, men siden jeg investerede i den tilbage i november, er aktien faldet med 15%. Betyder det, at det er en dårlig investering? Det korte svar er nej:
Aktier falder og stiger hele tiden, og hvordan en aktie udvikler sig på 3 måneder, siger meget lidt om dens reelle værdi. Se blot på Novo Nordisk: en fantastisk virksomhed med stærke nøgletal, som er faldet 40% de seneste 6 måneder. Novo er ikke en “halv så god virksomhed” nu – faktisk tværtimod. De er bedre på næsten alle målbare parametre.
Når virksomheder taber værdi, bliver vi ofte usikre og betvivler alt. Men husk: Når man køber aktier, køber man medejerskab af en virksomhed. Hvis den underliggende virksomhed ikke er blevet dårligere, men aktiekursen falder, bør man som investor overveje, om man nu kan “købe på tilbud”.
Tilbage til Kaspi Kaspi er på mange måder en fantastisk virksomhed, som handles meget billigt. I mit sidste brev skrev jeg, at jeg ville fokusere mere på value-aktier i 2025, da min portefølje på nuværende tidspunkt er domineret af growth-tech-aktier. Jeg fik dog ikke rigtig uddybet, hvad forskellen på value- og growth-aktier er.
VALUE VS. GROWTH Her er lige nogle karakteristika for henholdsvis value-aktier og growth-aktier:
Value-aktier
- Lav pris i forhold til fundamentale nøgletal
- Traded ofte til en lavere P/E (price-to-earnings) eller P/B (price-to-book) end gennemsnittet.
- Indikerer, at markedet vurderer dem som “billigere” baseret på deres indtjening og aktiver.
- Ofte stabile og veletablerede selskaber
- Kan være virksomheder inden for mere modne brancher (f.eks. industri, bank, forsikring, råvarer).
- Har typisk en længere driftshistorik med relativt stabile, men ikke nødvendigvis hurtigt voksende indtægter.
- Højere udbytte (dividend yield)
- Mange value-selskaber betaler udbytte til aktionærerne.
- Mindre kursvolatilitet
- Ofte mere modstandsdygtige over for økonomiske udsving.
- “Mean reversion”-teori
- Forventningen om, at markedet over tid vil “opdage” undervurderede aktier, hvilket får aktiekursen til at stige mod dens reelle værdi.
Growth-aktier
- Høj vækst i omsætning og indtjening
- Forventes at vokse hurtigt, f.eks. inden for tech, biotek eller nye forretningsområder.
- Typisk høj P/E, fordi markedet har store forventninger til fremtidig indtjening.
- Geninvestering af overskud
- Mange growth-virksomheder udbetaler ikke (eller kun lidt) udbytte, da de reinvesterer deres overskud i yderligere vækst (f.eks. R&D eller ekspansion).
- Ofte højere kursvolatilitet
- Kursen kan svinge mere på grund af følsomhed over for ændrede vækstforventninger og makroøkonomiske forhold.
- Innovation og markedsdominans
- Ofte fremtrædende inden for nye teknologier eller forretningsmodeller.
- Større risiko – men også mulighed for højere afkast
- Kan stige kraftigt i værdi, hvis vækstforventningerne indfries, men kan også falde markant, hvis de skuffer.
Den ene er ikke bedre end den anden, men det sjove ved Kaspi er, at aktien har karakteristika fra begge kategorier:
- Ny tech-virksomhed (growth)
- Betaler et højt udbytte (8%) (value)
- Vækster hurtigt (omsætningen er steget med 38% yoy) (growth)
- Har en lav P/E på 8 (value)
På mange måder er det jo ideelt. Årsagen til, at growth-aktier kan være risikable, er ofte, at de handles til mange gange deres overskud, men det gør Kaspi ikke. Kaspi bliver handlet som en “døende virksomhed,” selvom det er de langt fra.
De tjener faktisk flere penge, end de ved, hvad de skal bruge dem på. De har ikke gæld, så de bruger derfor overskuddet på højt udbytte og strategiske opkøb af andre virksomheder. Senest har de købt majoritetsandelen af en af de største e-handelsvirksomheder i Tyrkiet, Hepsiburada. Det vidner om deres ambitioner om at blive en global spiller.
Kundernes begejstring for Kaspi For at sætte deres platform i perspektiv: Der bor ca. 20 mio. mennesker i Kasakhstan, og ud af dem har 14 mio. downloadet Kaspis app, hvor 67% af disse 14 mio. bruger appen dagligt. Til sammenligning bruger “kun” 53% af WhatsApp-brugerne appen dagligt. Her er altså tale om en platform, som folk elsker og bruger dagligt.
Appen bliver kun bedre, jo flere der benytter den, og den er ikke geografisk bestemt. Så hvis Kaspi kan komme ind og dominere lande som Tyrkiet, så vil Kaspi have en lys fremtid.
Kaspi er for mig en virksomhed fyldt med grønne flag. Jeg har dog to problemer med Kaspi. Det ene er, at virksomheden er i Kasakhstan – et land, jeg ved meget lidt om. Det andet problem er, at tallene næsten er for gode til at være sande. Det er selvfølgelig en fordel, at aktien handles på den amerikanske børs. Det medvirker, at virksomheden er underlagt SEC, som tjekker regnskaber igennem og holder virksomheder juridisk op på deres regnskaber.
Det var alt for dette brev. Tusind tak for at læse brevet helt til bunds. Hvis du kender en, som du tænker vil finde mine breve interessante, må du meget gerne dele det.
Ses i næste uge!
De bedste hilsner Villum Halberg
|