#15: INVESTÉR I DET, DU KENDER

INVESTÉR I DET, DU KENDER

“It ain’t what you don’t know that gets you into trouble. It’s what you know for sure just ain’t so.”
– Mark Twain

Verden mest berømte og anerkendte investor, Warren Buffett, stifter af Berkshire Hathaway, har skabt uro på aktiemarkedet. Han har solgt ud af sine aktier – særligt Apple – uden rigtigt at købe nye, og sidder nu på en kontantbeholdning på 325 milliarder dollars (hvilket svarer til 80% af Danmarks BNP). Det skaber frygt, for det eneste rationale for at holde mange kontanter er, at man regner med, at alt bliver billigere. Og når en investor af Warren Buffetts kaliber gør dette, kan man spørge sig selv, om han ved noget, som vi andre ikke gør.

Som jeg har nævnt i tidligere nyhedsbreve, er markedet blevet forholdsvist dyrt. Jeg bruger ofte P/E-ratio (Price/Earnings) for at bedømme, om en aktie handles dyrt eller billigt i forhold til dens indtjeningsgrundlag. Det er et nemt værktøj: Hvor mange penge vil jeg betale for hver krone, en virksomhed tjener?

Er markedet for varmt?

En måde at vurdere markedets “temperatur” på er at se på det gennemsnitlige P/E-niveau for et helt indeks. Kigger vi på S&P 500, som følger de største 500 virksomheder i USA, så er den gennemsnitlige P/E-ratio 29,6 for øjeblikket. Det historiske gennemsnit ligger på 15,86. Med andre ord handles markedet i dag noget dyrere end gennemsnittet over tid. Derfor giver det måske god mening at gøre som Warren Buffett – at have en del kontanter klar, så man kan slå til, når markedet (eventuelt) falder.

For kunsten ved at investere er jo at købe billigt og sælge dyrt. Men hvornår er noget dyrt, og hvornår er noget billigt? Der findes ikke et entydigt svar. Nogle virksomheder skal handles dyrere end andre, fordi de har stærke konkurrencemæssige fordele.

Jeg kan give et eksempel: Hvis en virksomhed som Meta, Google, Microsoft, Amazon eller Nvidia nogensinde handles til en P/E på 5–10, ville jeg dagen efter marchere direkte ned i banken og bede om et lån til at købe så meget, jeg kunne. Problemet er, at den situation næsten aldrig opstår. I 2022 var Meta dog nede i en P/E på 13. For en virksomhed, der nærmest har et duopol sammen med Alphabet (Google) om digital annoncering, var det enormt billigt. Set i bagklogskabens lys burde man have købt alt, hvad man kunne: Havde man købt Meta på bunden i 2022 og beholdt aktien til i dag, ville man have et afkast på 572% + udbytte.

Disse store tech-virksomheder (Meta, Google, Microsoft, Amazon, Nvidia) er fantastiske på de fleste måder. De tjener styrtende med penge, har store markedsandele og adgang til enorme mængder kapital og talent. Men man må huske på, at der er stor forskel på en god virksomhed og en god investering. En god virksomhed kan sagtens være en elendig investering, hvis prisen er for høj – og omvendt.

Min aktuelle strategi

Mange af disse store tech-virksomheder, som stadig fylder 60% af min portefølje, er efter min mening blevet for dyre. Jeg har ikke tænkt mig at sælge foreløbig, for man skal huske at investere med en vis ydmyghed: Ingen kan forudse fremtiden fejlfrit. Og bare fordi noget handles dyrt, så er det ikke ensbetydende med at de skal falde. 

 Jeg har dog valgt ikke at købe yderligere af de store tech-aktier, så længe de handles med en P/E over 30.

I stedet leder jeg efter value-aktier: veletablerede, forudsigelige virksomheder, som jeg mener handles billigt. Nogle gange må man bare gå tilbage til det, man ved. “Back to basics,” som man siger.

Jeg købte eksempelvis AMR i januar – et kulselskab, der primært producerer til stålindustrien, men også leverer til energisektoren. For mig fungerer value-aktier som en slags “kontanterstatning”. Jeg forventer ikke, at de stiger voldsomt i kurs, men jeg forventer et stabilt overskud og et pænt udbytte. Derfor behøver jeg ikke bekymre mig så meget om, hvornår jeg skal sælge – jeg får jo løbende et afkast. Som en af mine yndlingsinvestorer skriver:
“Heads, I win; tails, I don’t lose.”

Value-aktier, der handles til få gange deres free cash flow, har en naturlig bund. Det skyldes, at det ganske enkelt ikke giver mening, at en virksomhed, der årligt tjener 100 kr., skal have en markedsværdi på 50 kr.

Ugens aktier

Denne uge vil jeg dele mine overvejelser om to europæiske energiselskaber: TORM og Equinor. Det er atypisk for mig, for jeg ejer i øjeblikket ingen andre europæiske selskaber.

1) TORM – det danske rederi

TORM er en dansk shippingvirksomhed, der primært transporterer raffinerede olieprodukter som benzin, diesel, jetbrændstof og naphtha over hele verden. Jeg har skrevet om energisektoren før i nyhedsbrev #11, hvor jeg nævnte, at overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi er kompleks, og at verdens forbrug af olie, kul og gas stadig er stigende.

Raffinerede olieprodukter findes overalt: emballage, tøj, rengøringsmidler, brændstof, kosmetik, medicin, computere osv. Efterspørgslen er global, mens olien primært produceres i USA, Mellemøsten og Rusland. Derfor er verden afhængig af virksomheder som TORM, der kan fragte olieprodukter rundt.

Nøglepunkter om TORM

• TORM har en udbyttepolitik, der dikterer, at 100% af deres frie pengestrøm (free cash flow), efter lån er betalt, går til aktionærerne.
• De handles lige nu som en klassisk value-aktie.
• P/E: ca. 3
• P/FCF: ca. 2,2
• Profitmargin: 58%
• Egenkapitalafkast (ROE): 40%
• Afkast på kapital (ROIC): 14,5%
• Udbytte: i omegnen af 23%

Det lyder jo næsten for godt til at være sandt – og her skal man selvfølgelig være opmærksom på risiciene. Shipping er en cyklisk branche, påvirket af geopolitik, konjunkturer og fragtrater. Derfor svinger TORMs overskud ofte.

Aktien er faldet 42% de sidste 6 måneder, og for mig at se handles den nu for billigt. Særligt net assets imponerede mig: De har en værdi på 23,67 mia. kr., mens virksomhedens markedsværdi kun er 14,5 mia. kr. Med andre ord, hvis TORM blev solgt i småstykker (alle skibe og aktiver) og al gæld blev betalt, ville der ifølge det tal være 9 mia. kr. tilbage – en værdi, man som aktionær (i teorien) kunne stikke i lommen. Normalt er markedsværdien højere end den bogførte værdi af aktiverne. Hos Novo Nordisk, for eksempel, er aktiverne “kun” 20 mia. dollars værd, mens markedsværdien er 351 mia. dollars.

I min optik bør TORM ikke handles meget billigere end dens nettoværdi. Derfor vil jeg argumentere for, at TORM bør handles til ca. 242 kr. pr. aktie, hvilket vil være en stigning på 63% fra nuværende kurs.

2) Equinor – den norske energikæmpe

TORM fragter blandt andet produkter for Equinor (tidligere Statoil), som er et af verdens største energiselskaber. Overskriften på dette nyhedsbrev er “Invester i det, du kender”, og jeg tør godt vædde på, at verden bliver rigere de kommende år. Når lande bliver rigere, stiger deres efterspørgsel på energi.

Equinor sælger energi – hovedsageligt olie og gas, men de investerer også betydeligt i vedvarende energi. For eksempel (ifølge offentlige udmeldinger*) købte de 10% af Ørsted i oktober, og de er medejer af Dogger Bank, som bliver verdens største havvindmøllepark. De arbejder også med hydrogenproduktion, solenergi og carbon capture. Hvis jeg skulle vælge et klassisk olie/gasselskab, der har potentialet til at lykkes med omstillingen til vedvarende energi, er Equinor et godt bud.

Nøglepunkter om Equinor

• De er, ligesom TORM, en form for value-aktie – man forventer ikke eksplosiv omsætningsvækst, men et robust overskud.
• De har stort set ingen gæld, så overskuddet går direkte i nye investeringer eller i aktionærernes lommer via udbytte.
• Udbytteprocent: ca. 13,58%
• Aktiver: 44,4 mia. dollars
• Markedsværdi: 68 mia. dollars
• Free cash flow (seneste år): 20,4 mia. dollars
• Afkast på investeret kapital (ROIC): 24,5%

En gældfri virksomhed, der handles til ca. 3 gange deres free cash flow, ligner ofte en “virksomhed i krise.” Men her har vi med en yderst profitabel global energigigant at gøre.

Afsluttende tanker

• Warren Buffett vælger at ligge højt i kontanter. Det kan skabe frygt, men er også en mulighed for at lære af de bedste: vær klar, når muligheden byder sig!
• Jeg finder på nuværende tidspunkt flere value-aktier i energisektoren, fordi store tech-navne – der ellers fylder meget i min portefølje – handles til høje multipler.
• TORM og Equinor er eksempler på energiselskaber, der betaler høje udbytter og ser ud til at være fornuftigt prissat (eller endda undervurderet).
• Jeg holder valueaktier, da de har begrænset downside risiko, så hvis der kommer en korrektion i markedet, så har min portfolio købekraft.
• Husk altid, at en god virksomhed ikke nødvendigvis er en god investering, hvis prisen er for høj. Og omvendt kan en mindre “glamorøs” virksomhed være en forrygende investering, hvis prisen er lav.

Tusind tak for, at læse brevet helt til bunds. Hvis du kender en som du tænker vil finde mine breve interessante, så må du meget gerne dele det :) 

Ses i næste uge! 

De bedste hilsner 

Villum Halberg