#22: Sådan starter du din investeringsrejse fra 0 kr.

Hvis jeg mistede alle mine aktier i morgen, hvad ville jeg så gøre?

Efter den nylige lancering af Fremtidspenge, min platform dedikeret til at gøre investering tilgængelig og overskuelig, har jeg reflekteret over, hvordan jeg selv ville navigere i investeringsverdenen, hvis jeg skulle starte helt fra bunden. Forestil dig: Alle mine aktier er væk i morgen, og jeg har kun min nuværende viden at støtte mig til.

De to afgørende spørgsmål

Jeg ville indlede med at stille mig selv to fundamentale spørgsmål:

• Hvad er min tidshorisont?
• Hvad er min risikoprofil?

Tidshorisonten: Dit kompas i investeringsverdenen

Tidshorisonten er altafgørende. Jeg har ofte mødt venner, der ønsker at investere med en meget kort tidshorisont, f.eks. for at finansiere en rejse om et halvt år. I sådanne tilfælde er mit råd altid: Vær forsigtig. Aktiemarkedet er uforudsigeligt på kort sigt. Som Benjamin Graham påpeger i The Intelligent Investor, er markedet en "voting machine" på kort sigt og en "weighing machine" på langt sigt.

• Kort sigt (Voting Machine): Markedet er drevet af følelser og spekulation. Alt kan ske, og du risikerer at tabe penge.
• Lang sigt (Weighing Machine): Markedet afspejler virksomhedernes reelle værdi. Investerer du i sunde virksomheder til rimelige priser, vil markedet med tiden anerkende det, og du vil tjene penge.

Jo længere din tidshorisont er, desto større er dine chancer for succes.

Dollar-cost averaging: Din ven i op- og nedture

For at mindske risikoen for at købe på toppen anbefaler jeg dollar-cost averaging. Denne strategi indebærer, at du investerer et fast beløb hver måned, uanset markedsforholdene. På den måde køber du flere aktier, når priserne er lave, og færre, når de er høje. Over tid udjævner dette din gennemsnitlige købspris og reducerer din risiko.

Risikoprofil: Kend dig selv

Er du en forsigtig investor, der foretrækker stabile afkast, eller er du villig til at tage større risici for potentielt højere afkast? Dit svar vil guide dine investeringsbeslutninger.

Hvordan ville jeg starte?

Hvis jeg ikke vidste, hvordan man analyserer virksomheder, ville jeg gøre tre ting:

Trin 1: Sæt din økonomi i system

Jeg ville automatisere mine investeringer. Jeg ville gennemgå min økonomi og afgøre, hvor meget jeg kan investere hver måned. Herefter ville jeg oprette en fast overførsel til mit aktiedepot på det beløb.

Trin 2: Beslut, hvordan pengene skal investeres

Hvis jeg ikke har tid eller lyst til at analysere virksomheder, ville jeg investere i indeksfonde via en månedsopsparing hos Saxo eller Nordnet. Alt efter min investerbare kapital ville jeg vælge 1-3 ETF’er. Hvis jeg skulle bygge en simpel, stærk portefølje, ville jeg vælge:

• iShares Core S&P 500 (USA’s største virksomheder)
• Sparinvest INDEX Emerging Markets (Udviklingslande)
• Sparindex INDEX DJSI World (De 2500 største globale selskaber)

Med en kombination som denne får man eksponering mod hele verdensøkonomien uden at skulle vælge enkeltaktier.

Trin 3: Nyd livet!

Investeringerne er automatiserede. Hver måned investeres et fast beløb i 1-3 ETF’er. En gang i kvartalet ville jeg reflektere over, om jeg investerer i de rigtige ETF’er og det rigtige beløb.

Min holdning til investering

Jeg anbefaler de fleste at investere i ETF'er. Det er en nem, billig og effektiv måde at opnå bred markedsdækning uden at skulle bruge tid på at analysere enkeltaktier. ETF'er minimerer risikoen ved at sprede investeringen over hundredvis eller tusindvis af selskaber, og historisk set har en passiv indeksstrategi givet solide afkast over tid.

Men selvom jeg anbefaler ETF'er til de fleste, vælger jeg selv en anden vej. Jeg investerer udelukkende i enkeltaktier, fordi jeg nyder processen med at analysere virksomheder, læse regnskaber og forstå, hvordan markederne fungerer. Jeg ved, at det er svært at slå markedet, men for mig er investering også en intellektuel udfordring og en passion. Derfor påtager jeg mig den ekstra risiko, der følger med at vælge enkeltaktier, velvidende at det ikke nødvendigvis er den bedste strategi for alle.

Jeg mener jo, at alle bør investere, men at de fleste bør holde sig til indeksfonde. At investere i enkeltaktier kræver tid, dybdegående analyser og en mental robusthed. Mange investorer får svært ved at holde hovedet koldt, når deres aktier falder.

Hvis du vælger enkeltaktier, tager du et større ansvar. Hvis du slår markedet, kan du tro, at du er et investeringsgeni. Men når du underpræsterer, kan du begynde at betvivle dig selv, tage impulsive beslutninger og falde i den klassiske fælde: købe dyrt og sælge billigt.

Min egen situation (case)

Jeg har investeret penge siden folkeskolen, men har først rigtigt indskudt penge siden 2023. Siden jeg begyndte at investere konsekvent, har jeg fulgt med i investeringspodcasts, læst et hav af bøger om investering og fulgt med i erhvervsnyhederne. Jeg bliver klogere hele tiden. Men når man lærer noget nyt, sætter man sine gamle investeringsbeslutninger i perspektiv. Hvilket bringer mig til ugens aktie: Abercrombie & Fitch (ANF).

Det er en af mine nyeste beholdninger, men jeg er ikke helt sikker på, om jeg har lavet en fejl. Så lad mig føre dig gennem den tankeproces, der førte mig til at købe aktien, og den tankeproces, der får mig til at reflektere over, om jeg har lavet en fejl.

Derfor købte jeg ANF

Jeg havde lige læst bogen The Little Book That Beats the Market af Joel Greenblatt (en klar anbefaling). I den bog argumenterer Greenblatt for, at man bør investere i virksomheder, som har en lav P/E-ratio men en høj ROIC (return on invested capital). Det er jo ikke særligt kontroversielt at argumentere for, at hvis du kan købe en virksomhed med gode forudsætninger for at vækste (høj ROIC) til en lav pris i forhold til deres indtjening (lav P/E-værdi), så er det ideelt.

ANF handles til en forward P/E-værdi på 7,1, hvilket er 50% lavere end gennemsnittet for tøjbranchen. Okay, lav P/E-værdi – tjek! Kigger man på deres ROIC, så er den på 21%. Det betyder, at Abercrombie kan generere et årligt overskud på 21 kr. for hver 100 kr., der bliver investeret i virksomheden. Dette er 234% bedre end branchegennemsnittet. Det vil altså sige, at ANF kan ekspandere hurtigt, da det kun tager ca. 3,5 år for virksomheden at tjene sin investerede kapital hjem. Med andre ord: Hvis Abercrombie investerer i at åbne en ny butik, så er butikken tjent hjem på 3,5 år.

Udover en lav P/E-ratio og en høj ROIC-procent har ANF også et stærkt brand. Det kan ses ved, at de har en høj avance. Deres net profit margin er 165% større end sektoren. Folk er villige til at betale mange penge for mærket, og derfor er ANF meget profitabel. Ydermere har virksomheden ingen nævneværdig nettogæld – kun 63 millioner dollars – hvilket er meget overkommeligt, da deres free cash flow er på 710 millioner dollars om året. Deres gæld kan altså betales af på cirka én måneds overskud.

Hvad så med deres vækst? Jo, det seneste år er virksomheden vækstet med 16% (lidt hurtigere end Google), og deres EPS (indtjening pr. aktie) er steget med 39%.

For lige at konkludere: Vi har at gøre med en virksomhed, som på papiret er eminent. Ingen rigtig gæld, stor vækst, lav værdiansættelse (P/E-ratio) og yderst profitabel med stor ROIC.

Men hvad er så problemet, Villum?

Problemet er, at jeg er langt uden for, hvad Warren Buffett ville kalde min Circle of Competence.

Jeg aner ikke ret meget om tøjindustrien. Jeg har aldrig selv gået op i mærketøj, og jeg hader at shoppe. Jeg ved ingenting om markedsføring og tøjtrends. Med andre ord: Jeg har investeret i et produkt, som jeg ikke forstår. Jeg kan selvfølgelig sagtens sige, at ANF er en virksomhed, der tjener penge på at sælge tøj, men jeg er overhovedet ikke kompetent til at konkludere, hvad der gør ANF bedre end deres konkurrenter. Jeg kan læse deres nøgletal og høre interviews med deres CEO og konkludere, at både CEO’en og deres nøgletal er fornuftige.

Det gik op for mig, da jeg læste deres seneste kvartalsregnskab. Jeg syntes, det var virkelig godt – men det gjorde markedet ikke. Aktien faldt 8% den dag. Det tyder altså på, at der er noget, jeg ikke forstår. Da aktien faldt yderligere, valgte jeg at købe mere, så min gennemsnitlige anskaffelseskurs (GAK) blev lavere. Og nu, kun én måned efter jeg købte aktien første gang, står jeg med et tab på 29% svarende til 5.900 kr.

Jeg stiller mig selv spørgsmålet: Er det kun, fordi aktien falder, at jeg begynder at betvivle mit valg? For det er jo irrationelt. Hvis jeg mente, at ANF var en god investering til en aktiekurs på 108, så må det være en fantastisk investering til en aktiekurs på 78.

Jeg har dog oplevet dette ske flere gange. Min investering i Alpha Metallurgical Resources (AMR) har også indtil videre været en elendig investering, men jeg er mere tryg ved den aktie. Jeg føler, jeg forstår industrien bedre, og jeg har bare købt løbende op med is i maven.

Som du kan høre, kan jeg ikke helt beslutte mig for, om jeg er komfortabel med min investering i ANF, men jeg er bange for, at det hurtige fald taler mere, end sund fornuft gør. Jeg vælger derfor ikke at gøre noget. Det kan sagtens være, at jeg sælger aktien om seks måneder, men så er det i det mindste ikke en forhastet beslutning, og jeg vil have tid til at tænke tingene ordentligt igennem.

Tusind tak, fordi du læste med! Hvis du kender nogen, der kunne få glæde af mit nyhedsbrev, så del det gerne med dem!
Ses næste onsdag! 

De bedste hilsner,

Villum 

Skal du til at starte din egen investeringsrejse?

Hvis du står overfor at tage de første skridt i din investeringsrejse, så kan du støtte både dig selv og en god sag! Ved at bruge mine links til at oprette en konto hos Nordnet eller Saxo, bliver der doneret 100 kr. til velgørenhed.

🔗 Nordnet: Tilmeld dig her

🔗 Saxo: Tilmeld dig her

Du kan også melde dig ind i vores fællesskab.

Brug koden: FREMTIDSPENGE
når du opretter dig, så kan du prøve en måned gratis <3