#33:Køber aktier for 75.000 kr

Nye Investeringer for 75.000 Kr.

Den seneste måned har været travl på investeringsfronten! Jeg har ikke blot startet én eller to, men hele tre nye positioner i min portefølje. Jeg har købt aktier for 25.000 kr. i hver af disse virksomheder, og i dette brev vil jeg dele min analyse og forklare, hvorfor jeg tror, de vil klare sig godt.

Husk altid: Min konklusion om, at en aktie er værd at købe, betyder hverken, at det er en god investering, eller den rette investering for dig. Mit mål er at dele min tilgang til aktieanalyse, så du forhåbentlig selv kan blive bedre til at analysere aktier. Det kan sagtens være, at du efter at have læst min analyse tænker, at den er helt forkert – og det er der intet galt i! Men lad os kaste os ud i det.

Investering 1: Global Ship Lease (GSL)

GSL ejer en flåde af containerskibe, som de udlejer til verdens store rederier. De fungerer altså som en udlejer for shippingindustrien og indgår faste charteraftaler for deres skibe. Virksomheden transporterer ikke selv gods, men stiller skibene til rådighed for dem, der gør. Deres flåde består af 69 små og mellemstore containerskibe.

Hvis denne beskrivelse lyder bekendt, er det fordi jeg allerede har aktier for over 40.000 kr. i Danaos, en virksomhed, jeg har skrevet om før. Jeg har faktisk også lavet en video, hvor jeg gennemgår Danaos-aktien, som du kan se her, hvis du har lyst: [Youtube]. Jeg købte i sin tid aktier i Danaos for 35.000 kr.

Jeg er enormt begejstret for forretningsmodellen med at lease skibe på lange kontrakter, da det fjerner en stor del af cyklikaliteten i en ellers meget cyklisk branche. Det betyder, at de kan drive en slank virksomhed med lave omkostninger, få ansatte og høje marginer.

Lad os dykke ned i tallene:

Det første, man bider mærke i, er Price to Book Ratio (P/B). Dette nøgletal beskriver sammenhængen mellem virksomhedens markedsværdi og deres nettoaktiver.

GSL er ikke en stor virksomhed. Deres markedsværdi er kun 910 millioner dollars. De har dog også gæld på 770 millioner dollars, men en kontantbeholdning på 346 millioner dollars, hvilket resulterer i en Enterprise Value (EV) på 1,34 milliarder dollars.

Deres nettoaktiver – altså deres aktiver fratrukket gæld – er på 1,46 milliarder dollars. Det betyder, at deres skibe har en højere værdi, end hvad virksomheden er værdisat til.

Men den primære årsag til, at jeg har valgt at investere i GSL, er, at de tjener rigtig mange penge. Sidste år havde de et overskud på 432 millioner dollars efter alle udgifter og skatter var betalt. Deres Return on Invested Capital (ROIC) er 11%, og deres Return on Equity (ROE) er på 26%.

Deres Price/Earnings (P/E) er på 2,54, og så betaler de et dejligt stort udbytte på 7%.

Jeg ser GSL som en virksomhed, hvor man betaler 910 millioner dollars for en forretning, der tjener over 400 millioner dollars om året. Hvis jeg kunne give 900 kroner til en person, som til gengæld ville betale mig 400 kroner tilbage om året, så ville jeg sige ja tak uden at tøve – og det er lidt det, jeg gør med GSL.

Investering 2: StealthGas

Vi holder os på havet med min anden investering: StealthGas.

Denne gang handler det dog om LPG (Liquefied Petroleum Gas). De transporterer primært propan og butan, men har også specialiserede gasskibe til ammoniak og propylen, butylen og butadien, som bliver brugt i produktionen af plastik.

Min samlede skibsportefølje er nu over 100.000 kr. værd og består af: Danaos, StealthGas, Global Ship Lease og Torm.

Min analyse af StealthGas minder om min analyse af de andre. StealthGas' nøgletal er meget imponerende:

• De har en negativ nettogæld (de har flere kontanter end gæld).
• De handles til en P/B ratio på 0,35!
• Virksomhedens markedsværdi er 230 millioner dollars, men deres skibe er 620 millioner dollars værd.
• De handles til en Price to Free Cash Flow (P/FCF) på 2!

Jeg ved godt, at StealthGas ikke bliver den næste Nvidia, men det behøver den heller ikke for at være en god investering. Min analyse indikerer, at virksomheden handles langt under, hvad jeg mener, den er værd. Lad os antage, at StealthGas valgte at bruge hele deres cash flow på at udbetale udbytte, så ville vi se en udbytteprocent på 50%. Det giver et indblik i, hvor mange penge virksomheden tjener i forhold til deres markedsværdi. Lad os for sjov sammenligne med Nvidia: Hvis Nvidia brugte 100% af deres cash flow på at udbetale udbytte, så ville deres udbytteprocent være lidt over 2%.

Jeg kan rigtig godt lide tanken om at have en portefølje, hvori mange af virksomhederne bare "printer penge". StealthGas er en virksomhed, der koster 230 millioner dollars uden gæld, og som har et overskud på over 100 millioner dollars det seneste år. Med disse skibsaktier får du ikke værdi for pengene, fordi de vækster meget – for det gør de ikke. Man får værdi, fordi de handles så latterligt billigt i forhold til den mængde penge, de tjener.

Investering 3: Qifu Technology 

Min tredje investering tager os lidt længere væk – helt til Kina. I mit første nyhedsbrev skrev jeg om, hvordan jeg ser Kina som et marked, hvor man kan finde "value for money". Jeg valgte dengang at købe aktier i Tencent, Alibaba og JD.com.

Alle disse aktier har jeg siden da solgt med stort overskud. Efter "Deep Seek" steg mange af de kinesiske virksomheder så meget, at de blev handlet på niveau med de amerikanske aktier. Deep Seek resulterede i, at Vestens overbevisning om, at Kina teknologisk var langt bagud, var forkert. Jeg handler ikke selv ud fra makroøkonomiske tendenser, men jeg har læst Ray Dalios bog The Changing World Order, og jeg synes, argumentet om, at USA i højere og højere grad må dele verdensdominansen med Kina, er overbevisende. (Se nedenstående billede som sammenligner om lande handler mest med USA eller Kina i år 2000 og 2024)

Kina har cirka 800 millioner mennesker i arbejde, og Kinas arbejdsstyrke er ikke længere karakteriseret ved lavtlønnet ukvalificeret arbejdskraft. For eksempel har Kina 25 millioner uddannede ingeniører. Når en virksomhed som BYD (verdens største EV-producent) konkurrerer med Tesla, så gør de det med over 100.000 ansatte ingeniører, hvilket er cirka lige så mange mennesker som alle ansatte i Tesla.

Jeg kommer nok til at skrive mere om BYD i fremtiden, da jeg af flere omgange har overvejet at investere i dem.

Men den aktie, jeg har investeret i, er et kinesisk finansselskab: Qifu Technology.

Qifu Technology er en kinesisk fintech-virksomhed, der fungerer som en digital platform for forbrugerfinansiering. Den forbinder forbrugere og små virksomheder, der søger lån, med finansielle institutioner som banker. Ved hjælp af dataanalyse og AI-teknologi hjælper Qifu sine partnere med at vurdere kundernes kreditværdighed.

Personligt er jeg kæmpe optimist, når det kommer til AI. Jeg har en idé om, at AI kommer til at gøre det samme for menneskelig produktivitet som dampmaskinen gjorde. Jeg tror, vi ser ind i en ny "industriel revolution", som gør os alle rigere.

Jeg synes, det virker meget usandsynligt, at de kinesiske forbrugere bliver svagere i fremtiden. Når folk får tillid til en økonomi – hvilket man ofte gør, når økonomien vokser – så vil folk også gerne forbruge. Det er her Qifu kommer ind i billedet. Qifu gør dette forbrug muligt ved at forbinde forbrugere med virksomheder, der vil låne dem penge. Denne tjeneste tager de et gebyr for, og det er deres forretningsmodel.

Lidt om nøgletallene:

Qifu er en vækstvirksomhed. Deres Earnings Per Share (EPS) er gennemsnitligt over de seneste 5 år steget med 30% om året. Dette er kun accelereret, og deres EPS steg med 68% det seneste år!

De laver massive investeringer i kunstig intelligens, da deres modeller, som tjekker, om det er ansvarligt at låne penge til forbrugeren, er baseret på AI. Deres investeringer steg med 81% sammenlignet med sidste år.

De betaler også udbytte med en udbytteprocent på cirka 3%.

Kigger man på deres værdiansættelse, så handles den enormt billigt taget deres vækst i betragtning. De har en negativ nettogæld på cirka 500 millioner dollars. Deres markedsværdi er på 5,7 milliarder dollars, men deres Enterprise Value er på 5,12 milliarder dollars.

De er meget profitable med en bruttomargin (gross profit) på 64% og en nettomargin på 40%. Sidste år havde de et overskud på 1,4 milliarder dollars og en ROE på 31%.

Det betyder, at de handles til en P/FCF på 3,64, hvilket jo er virkelig billigt.