#44: Hvorfor renter styrer dine investeringer (mere end du tror)

Kære læsere,

Renter er ofte det første, der bliver glemt, når vi dykker ned i investeringsanalyser. Vi fokuserer på væksttal, P/E-forhold og markedsandele, men glemmer den fundamentale kraft, der påvirker alle disse faktorer: renterne.

Som Warren Buffett så rammende udtrykker det: "Renter er for aktier, hvad tyngdekraften er for æbler." I dag skal vi udforske, hvorfor denne usynlige kraft fortjener din opmærksomhed.

Hvad er renter egentlig?

Renter er ganske enkelt prisen på at låne penge - fastlagt af centralbankerne rundt om i verden. Men denne simple definition skjuler en kompleks virkelighed, der påvirker alt fra virksomheders vækststrategier til dit eget investeringsafkast.

Stort set alle virksomheder i verden låner penge på et eller andet tidspunkt. Det kan være til:

• Åbning af nye produktionsfaciliteter
• Finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter
• Opkøb af konkurrenter
• Tilbagekøb af egne aktier

Renters påvirkning på virksomheder

Lave renter = Nem adgang til kapital

Når renten er lav, får virksomheder lettere adgang til kapital, fordi risikoen ved at låne penge er minimal. Dette skaber ofte:

• Øget investeringsaktivitet
• Højere vækstrater
• Mere aggressiv ekspansion

Høje renter = Dyre lån og forsigtige virksomheder

Omvendt kan høje renter være enormt risikofyldte for virksomheder, da omkostningerne ved lån bliver betydelige. Dette fører til:

• Reduceret investeringsvilje
• Langsommere vækst
• Øget fokus på profitabilitet frem for ekspansion

ROIC: Dit vigtigste analyseværktøj

Et af de mest afgørende nøgletal at forstå i sammenhæng med renter er ROIC (Return on Invested Capital). Dette tal beskriver, hvor stort et afkast en virksomhed får for den kapital, der investeres i virksomheden.

Hvorfor ROIC er så vigtigt:

1. Vækstpotentiale: En høj ROIC indikerer, at virksomheden kan vokse betydeligt
2. Kvalitetsindikator: Warren Buffett bruger ROIC som mål for virksomhedens kvalitet
3. Kapitaleffektivitet: Høj ROIC med store mængder kapital indikerer en exceptionel forretningsmodel

Eksempel fra min egen portefølje: Kaspi har en imponerende ROIC på 65%, hvilket gør at jeg næsten synes det er ærgerligt at de ikke låner flere penge.

Renter og gæld.

Renter afgør også, hvilken type gæld du bør være bekymret for som investor:

Farlig gæld:

• Virksomheder med variabel rente og langsom vækst

• Eksempel: En virksomhed med 4% rente på gæld, men kun 3% årlig vækst

Acceptabel gæld:

• Virksomheder med hurtig vækst og høj ROIC
• Eksempel: Jeg ville faktisk ønske, at Kaspi tog flere lån, da deres vækst langt overstiger kapitalomkostningerne

Min personlige rentestrategi

Under mine studier anvendte jeg samme logik på mig selv. Jeg lånte så mange SU-midler som muligt og investerede dem i aktier, fordi jeg var overbevist om, at mit langsigtede aktieafkast ville overstige den lave SU-rente.

Princippet: Når du har en lav rente, der arbejder imod dig, og et højt afkast, der arbejder for dig, vil afstanden mellem de to vokse over tid - dette er hvad jeg kalder "renteforskelseffekten".

Obligationer: Den skjulte konkurrent

Høje renter påvirker ikke kun virksomheder direkte - de skaber også konkurrence fra obligationsmarkedet:

Når renter stiger:

• Obligationer bliver mere attraktive (fx 5% garanteret afkast)
• Investorer flytter kapital fra aktier til obligationer
• Aktiekurser falder på grund af reduceret efterspørgsel

Investorpsykologien:

Mange investorer vil foretrække en sikker 5% obligation frem for et ustabilt aktiemarked, der også giver 5%. Dette skaber naturlige markedsbevægelser.

Ugens aktie: Alphabet

I november sidste år skrev jeg om Alphabet, da DOJ krævede, at Google skulle sælge deres Chrome-browser. Aktiekursen faldt 5% på nyhederne, men jeg kaldte det en købsmulighed snarere end en trussel. Nu, ti måneder senere, kan vi se, hvordan det udviklede sig.

Hvad der skete dengang

DOJ krævede at Google skulle skille sig af med Chrome-browseren efter at have vundet antitrustssagen mod selskabet i august 2024. Argumentet var, at Google havde opnået en monopollignende status med deres søgemaskine, og at Chrome forstærkede denne position. Jeg skrev dengang, at kursfaldet åbnede døren for at købe Alphabet til en endnu mere attraktiv pris.

Min analyse pegede på, at Alphabet var undervurderet, og at virksomheden var mere værd end summen af sine dele altså youtube, cloud, search, waymo mm.. Jeg estimerede en fair værdi på omkring 260 USD pr. aktie - 55% højere end kursen dengang på cirka 168 USD.

Dommens afgørelse

Den 2. september 2025 kom dommen, og den var langt mindre dramatisk end frygtet. Dommeren nægtede at tvinge Google til at sælge Chrome-browseren, men pålagde andre begrænsninger. I stedet blev Google forbudt at indgå eksklusive aftaler om søgedistribution og skal dele nogle søgedata med konkurrenter.

Markedets reaktion var eksplosiv

Alphabet-aktien steg 8-9% umiddelbart efter dommen, da investorerne så resultatet som bredt gunstigt. Alphabet tilføjede 230 milliarder USD i markedsværdi, og aktien nåede nye rekordniveauer på 229 dollars pr. aktie.

Hvad betyder det for investorer?

Udviklingen bekræfter min oprindelige analyse. Fra kursen på cirka 168 USD i november 2024 til dagens niveau på over 230 USD har Alphabet leveret et afkast på næsten 37% på under et år. Virksomheden er nu tæt på en markedsværdi på 3 billioner USD.

Min strategi med Google 

Jeg har ikke solgt mine aktie i alphabet endnu, selvom prisen nu ligner det jeg mente aktien var værd i November. Jeg tror stadig at alphabet kommer til at klare sig godt, men jeg må indrømme at jeg ikke er helt så begejstret for aktien, som jeg tidligere var, nu efter et afkast på 46% og 13.000 kr rigere. Finder jeg en anden aktie som jeg finder mere spændende, så kunne jeg godt forestille mig at jeg solgte alphabet. Også selvom jeg tror google kommer til at slå markedet de næste par år. 

Tusind tak for at læse med!

Ha en storartet uge.
Vi ses næste onsdag! 
De bedste hilsner, 

Villum