Er vi i en AI-boble?

Der er begyndt at lyde alarmklokker fra nogle af verdens mest anerkendte finansielle institutioner. Bank of England skriver: “Equity market valuations appear stretched, particularly for technology companies focused on Artificial Intelligence”. Samtidig påpeger Den Internationale Valutafond (IMF), at AI-sektorens værdiansættelser er på vej mod de samme niveauer, vi så under dot-com-boblen for 25 år siden.

Lyder det bekymrende? Det synes mange investorer. Men situationen er mere nuanceret, end overskrifterne antyder. Lad mig tage dig med gennem, hvad der foregår.

Hvorfor nogle mener, vi er i en boble

Der er flere faktorer, der får alarmklokkerne til at ringe:

Ekstreme værdiansættelser: Tag OpenAI som eksempel. Virksomheden er vurderet til 500 milliarder dollars, selvom de taber penge kvartal efter kvartal. Med en omsætning (ikke overskud) på kun 10 milliarder dollars, har de en såkaldt P/S-ratio (pris i forhold til salg) på 50. Til sammenligning anses en P/S over 10 ofte som værende dyr.

AI-hysteri: Alle virksomheder skal nu kunne forklare deres AI-strategi. Det minder om, hvordan alle skulle have ".com" i deres navn under internetboblen.

FOMO på markedet: "Fear Of Missing Out" - alle vil med på AI-vognen, hvilket presser priserne op, uanset om det giver økonomisk mening.

Venture kapital-overflod: Enorme mængder risikovillig kapital flyder ind i AI-virksomheder. Men hvad sker der, hvis denne pengestrøm stopper?

Når pengene går i ring

Her bliver historien interessant - og lidt foruroligende. Lad mig forklare, hvordan penge bevæger sig i AI-økosystemet:

1. Det starter hos Nvidia

Nvidia designer de kraftfulde chips, der gør AI mulig. De er omdrejningspunktet for alt.

2. Nvidia "investerer" i OpenAI

Nvidia giver OpenAI 100 milliarder dollars - men med en betingelse: Pengene skal bruges på at købe chips fra... Nvidia. Det er lidt som at give nogen en gavekort, der kun kan bruges i din egen butik.

3. OpenAI indgår aftaler med datacentre

For at bruge alle disse chips laver OpenAI serviceaftaler med cloud-udbydere som Oracle (en aftale på 300 milliarder dollars). Oracle skal levere computerkraft til OpenAI.

4. Cirklen sluttes

For at Oracle kan levere denne service, skal de investere massivt i infrastruktur - hvilket betyder køb af chips fra... ja, Nvidia igen.

5. Aktierne stiger

Når OpenAI laver store aftaler med Oracle, stiger Oracles aktie. Det giver Oracle adgang til mere kapital gennem aktiesalg eller lån. Den kapital bruges til at købe flere chips fra Nvidia, som giver flere penge til OpenAI... og sådan fortsætter det.

Pengene går simpelthen i ring. Og det er her, mange bliver nervøse: Er den reelle efterspørgsel efter chips kunstigt oppustet?

OpenAI's økonomi

OpenAI taber $2,25 for hver $1, de tjener. De er afhængige af konstant tilførsel af venture kapital og aftaler som den med Nvidia for at overleve.

Hvad hvis pengene stopper?

Hvis OpenAI ikke kan skaffe mere kapital:

• De kan ikke købe chips fra Nvidia
• De kan ikke betale for datacentre hos Oracle
• Oracle kan ikke købe chips fra Nvidia
• Hele korthuset kan falde sammen

Men det modsatte sker lige nu. Denne cykliske økonomi presser faktisk priserne op:

• Oracles aktie er steget 300% de seneste 3 år
• 100% de seneste 6 måneder alene
• 40% på én dag, da OpenAI-aftalen blev annonceret

Så længe musikken spiller, danser alle med. Men hvad sker der, når musikken stopper? Det er det centrale spørgsmål. Lige nu ser det ud som om, at det eneste der holder økosystemet i gang, er troen på, at andre vil fortsætte med at investere. Det er netop denne type dynamik, der definerer en boble.

Men er det virkelig en boble?

Her bliver billedet mere nuanceret. Selvom der er klare advarselslamper, er der fundamentale forskelle fra dot-com-boblen i 2001, som er afgørende at forstå.

1. Forskellen fra 2001: Rigtige penge, rigtig profit Under dot-com-boblen var de højest vurderede virksomheder (som pets.com eller Webvan) bygget på håb og "eyeballs" (antal besøgende) snarere end indtjening. De solgte produkter med tab i håb om at vinde et marked.

Kernen i AI-boomet i dag er Nvidia. Og Nvidia er, modsat pets.com, en pengemaskine.

• De har ekstremt høje profitmarginer på deres AI-chips (bruttomarginer anslås at ligge på over 70%).
• Deres omsætning og overskud er ikke spekulative; de er reelle. De store cloud-udbydere (Microsoft, Google, Amazon, Meta) står i kø for at købe alt, hvad Nvidia kan producere.
• Ja, en del af efterspørgslen er "cirkulær", som jeg beskrev. Men en massiv del af den er også drevet af reel, målbar efterspørgsel fra virksomheder, der skal have denne computerkraft for at drive deres eksisterende, profitable forretninger.

2. AI er allerede en integreret teknologi, ikke kun en idé I 2001 var "at have en .com-hjemmeside" en strategi i sig selv. Men nytten var begrænset.

I dag er AI allerede dybt integreret. Millioner af mennesker bruger ChatGPT dagligt. Utallige udviklere bruger værktøjer som GitHub Copilot til at skrive kode. Virksomheder (som Microsoft) rapporterer allerede målbare produktivitetsstigninger internt fra brugen af deres egne AI-værktøjer.

AI er, hvad økonomer kalder en "General Purpose Technology" (GPT) – en fundamental teknologi på niveau med elektricitet eller internettet, der vil ændre alle brancher. Spørgsmålet er ikke om det sker, men hvor hurtigt.

3. De store spillere har råd – og har ikke råd til at lade være Dette er en afgørende pointe, du allerede har fat i. De største investorer i AI – Meta, Microsoft, Alphabet (Google) og Amazon – tjener allerede enormt mange penge på deres kerneforretninger (sociale medier, software, søgning, cloud).

For dem er AI-investeringer ikke et "månelandingsprojekt"; det er en defensiv og offensiv nødvendighed.

1. Offensivt: At være førende inden for AI er en kæmpe konkurrencefordel.
2. Defensivt: Hvis de ikke investerer, og en konkurrent gør det, risikerer de at blive udkonkurreret og miste deres kerneforretning.

Derfor er risikoen ved IKKE at investere måske større end risikoen ved at overinvestere. De har råd til at tage fejl på kort sigt for at vinde på lang sigt.

4. Et "Picks and Shovels"-marked Under guldfeberen i 1800-tallet var det ikke altid guldgraverne, der tjente mest – det var dem, der solgte skovle, hakker og cowboybukser (som Levi Strauss).

Det er det, vi ser nu. Nvidia sælger "skovlene". Microsoft, Amazon og Oracle sælger "jorden" (cloud-pladsen), man kan grave på.

Værdiansættelsen af disse infrastruktur-selskaber er ikke baseret på, om én enkelt AI-startup overlever, men på at hele industrien har brug for deres fundamentale værktøjer for overhovedet at kunne deltage i kapløbet. Denne efterspørgsel er bredere og mere holdbar.

5. Måske 'dyrt', ikke nødvendigvis 'boble' Markedet er dyrt. Historisk set betyder det lave forventede afkast de næste 10 år.

Men "dyrt" er ikke det samme som en "boble". En boble er defineret ved et totalt kollaps, hvor værdien forsvinder (som i 2001).

En mere sandsynlig "straf" for de høje priser i dag er ikke nødvendigvis et krak, men en stagnation – en "tabt" periode på måske 5-10 år, hvor aktiekurserne handler sidelæns, mens selskabernes indtjening langsomt "vokser op" til og retfærdiggør de høje værdiansættelser.

Et virkelighedstjek

Lad os se på, hvor ekstreme værdiansættelserne faktisk er:

S&P 500 koncentration:

• Nvidia fylder lige så meget i S&P 500 som de nederste 224 virksomheder tilsammen
• De 5 største tech-virksomheder (Nvidia, Microsoft, Apple, Alphabet, Amazon) udgør 30% af hele indekset
• S&P 500 har en P/E-ratio på 31,5 - dobbelt så høj som medianen på 15

P/E-ratio forklaret: Price-to-Earnings ratio viser, hvor mange gange en virksomheds årlige indtjening du betaler for aktien. En P/E på 31,5 betyder, at du betaler 31,5 gange årets forventede indtjening. Jo højere P/E, desto dyrere er aktien i forhold til indtjeningen.

Hvad betyder det for dit afkast?

Du hører ofte, at S&P 500 giver omkring 10% årligt afkast i gennemsnit. Det er sandt, men det er netop et gennemsnit. Historisk data viser:

• Når forward P/E er omkring 11: Gennemsnitligt afkast på 15-20% årligt de næste 10 år
• Når forward P/E er 23,3 (som nu): Ingen 10-årig periode har givet mere end -2% til +2% årligt afkast

Forward P/E forklaret: Dette er P/E-ratio baseret på forventet fremtidig indtjening frem for historisk indtjening.

Det giver god mening: Jo højere pris du betaler i forhold til indtjeningen, desto mindre plads er der til vækst i dit afkast.

Min holdning

Mine tanker falder tilbage på en grundlæggende investeringssandhed: Risiko og pris hænger sammen.

Jo mere du betaler for en aktie i forhold til dens underliggende værdi, desto større er din risiko.

Praktiske skridt:

1. Forhold dig risiko: Hvis din portfolio er meget koncentreret omkring amerikansk tech kan du overveje at diversificerer din portfolio til andre lande og sektorer.
2. Vær opmærksom: Det kan sagtens være, at vi ikke er i en decideret boble, men man kan ikke komme udenom at markedet handles til den dyre side, hvilke kan begrænse dit potentielle afkast. Gå dine aktier igennem og se, om du kan retfærdiggøre værdiansættelserne på dine virksomheder. Ville du købe de samme aktier i dag med deres nuværende værdiansættelse?
3. Tænk langsigtet: Techsektoren vækster hurtigt, men det betyder ikke, at det er en god investering at investere i tech ud fra deres nuværende værdiansættelser. Overvej at købe op løbende, så dollar cost averager man, og dermed mindsker sin risiko for tab på lang sigt.

Konklusion

Er vi i en AI-boble? Måske. Nogle værdiansættelser er ekstreme, og den cirkulære økonomi omkring Nvidia og OpenAI er bekymrende.

Men der er også væsentlige forskelle fra dot-com-tiden. De store investorer har solide forretninger, AI er bevist teknologi, og risikoen ved ikke at investere kan være større end risikoen ved at investere.

Mit råd: Vær forsigtig med at købe ind til nuværende priser, diversificér dine investeringer, og hav realistiske forventninger til fremtidige afkast. AI er fremtiden, men det betyder ikke, at alle AI-aktier er gode investeringer lige nu.

Invester klogt.

Tak for at læse brevet helt til bunds!

Vi ses næste onsdag!

Ha en storartet uge,

De bedste hilsner,

Villum Halberg

Fremtidspenge.dk

Dette er ikke finansiel rådgivning, men mine personlige overvejelser om markedssituationen. Lav altid din egen research, før du træffer investeringsbeslutninger.