#9 Ai, Google & en ny joker i min portfolio

Kære læser

I dette nyhedsbrev vil jeg dele mine tanker om den rivende AI-udvikling, der har domineret 2023 og 2024. Derudover er der store nyheder omkring Google, som har fået det amerikanske justitsministerium (DOJ) på nakken. Jeg vil forklare, hvordan jeg selv forholder mig til aktien. Til sidst vil jeg introducere en ny virksomhed, Kaspi, som jeg planlægger at starte en position i til december.

Lad os kaste os ud i det!

AI: Teknologien, der ændrer verden

AI har været et gennemgående tema de sidste to år. Jeg husker stadig tydeligt den 30. november 2022, hvor ChatGPT blev offentlig tilgængelig. Jeg sad på gangen på KU og skrev på en opgave, da jeg første gang testede værktøjet. Jeg spurgte: “Skriv et referat af bogen Kapitalen i det 21. århundrede af Thomas Piketty.” Til min store overraskelse spyttede den et præcist og velformuleret referat ud.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke: Hold kæft, hvor ville det have været lettere at skrive min SRP-opgave, hvis jeg havde haft ChatGPT dengang! (Jeg skrev SRP om kapitalen i det 21 århundrede)

Siden da har udviklingen taget fart. Alle store virksomheder har på den ene eller anden måde måttet forholde sig til AI. Og virksomheder, der bygger infrastrukturen bag AI, har haft nogle gyldne år. Nvidia er nok det bedste eksempel. De er blevet verdens største virksomhed målt på marketcap – en værdi, der svarer til hele Tysklands BNP.

AI’s fremtid og mine tanker

Der er mange holdninger til, hvad AI betyder for fremtiden. Nogle mener, at det ikke vil ændre særlig meget. Andre frygter, at vi alle bliver arbejdsløse og erstattet af robotter.

Jeg tror, at sandheden ligger et sted midt imellem. Jeg er meget optimistisk, når det kommer til AI. Jeg tror, at teknologien kommer til at forbedre verden på mange måder.

Den vigtigste parameter for økonomisk vækst

På økonomistudiet lærte jeg, at produktivitetsforbedringer er den primære drivkraft bag økonomisk vækst. Det giver næsten sig selv: Hvis et samfund kan producere mere med færre ressourcer – tid, penge og naturressourcer – forbedres økonomien naturligt.

Der er flere faktorer, der bidrager til øget produktivitet:

• Uddannelse: En uddannet arbejdsstyrke producerer mere og bidrager til innovation.
• Sundhed: En sund arbejdsstyrke præsterer bedre og bidrager mere effektivt til økonomien.
• Kultur: Værdier som arbejdsmoral, disciplin og gode arbejdsbetingelser skaber højere produktivitet.

Et interessant eksempel er den protestantiske arbejdsmoral, som flere økonomer, herunder Max Weber og Benjamin Friedman, har fremhævet som en nøglefaktor bag Vestens – især Nordeuropas – økonomiske succes.

I Den protestantiske etik og kapitalismens ånd beskriver Max Weber, hvordan værdier som sparsommelighed og arbejdsdisciplin, fremmet af kalvinismen, ikke kun styrkede arbejdsmoralen, men også dannede fundamentet for økonomisk vækst. Benjamin Friedman uddyber i Religion and the Rise of Prosperity, hvordan religiøse værdier historisk set skabte et miljø, hvor arbejde blev set som en etisk forpligtelse og dermed øgede produktiviteten.

Religion, velstand og sikkerhed

Jeg argumenterer ikke for, at religiøse mennesker nødvendigvis bliver rigere – tværtimod kan der være mange eksempler på det modsatte. Religion har dog ofte givet mennesker en følelse af sikkerhed og mening i livet. Økonomisk velstand giver imidlertid en lignende følelse af sikkerhed, og når økonomier bliver rigere, ser vi ofte en tendens til, at de bliver mere sekulære.

Som Friedman argumenterer, mindsker økonomisk vækst menneskers afhængighed af religion, fordi velstand reducerer eksistentielle bekymringer.

Jeg vil ikke gøre dette til et nyhedsbrev om religion og økonomi (selvom det kunne være et spændende tema til et fremtidigt brev)

Den vigtigste faktor bag produktivitetsforbedringer er teknologi. Når vi formår at udvikle nye teknologier, stiger produktiviteten markant, og vi kan producere mere med færre ressourcer. Historien er fyldt med eksempler, der tydeligt viser teknologiens transformative kraft:

• Da dampmaskinen blev opfundet af James Watt i 1770’erne, muliggjorde den den industrielle revolution. Fabrikker kunne producere langt større mængder for mindre energi, og jernbaner gjorde transporten markant mere effektiv.
• Telefonen revolutionerede kommunikationen, da den blev opfundet i 1876. Den eliminerede ventetiden på breve og effektiviserede både handel og samarbejde.
• IT-revolutionen har haft en lignende effekt. Microsofts programmer som Word og Excel gjorde digitalt arbejde hurtigere og mere effektivt. Og med moderne værktøjer som Microsoft 365 er produktiviteten blevet yderligere optimeret.

Denne liste viser, hvordan revolutionerende teknologi konsekvent har skabt produktivitetsforbedringer og dermed økonomisk vækst og velstand.

Jeg mener, at AI er den næste store teknologiske revolution. Jeg kan allerede se det i mit eget arbejde, hvor jeg bruger ChatGPT til at lære nye ting, finde inspiration og skrive disse nyhedsbreve. AI-drevne analyseprogrammer hjælper mig med at spotte potentielle investeringer. Og dette er blot begyndelsen.

AI vil forbedre næsten alle sektorer. Jeg har læst om AI-simulationer, der bruger DNA-data til at teste medicin. Det betyder, at vi i fremtiden kan få skræddersyede behandlinger ved først at simulere dem på computeren. Det vil revolutionere sundhedssektoren. Jensen Huang, CEO for Nvidia, har desuden talt om, hvordan AI hjælper virksomheder som Siemens med at designe og konstruere hurtigere og med færre ressourcer.

AI-modeller bliver også brugt til at optimere indsatsen mod klimaforandringer. Teknologien er kommet for at blive, og den vil blive en mere og mere integreret del af vores hverdag.

Bagsiden af AI

Som med enhver teknologisk revolution vil AI også have sine konsekvenser. Ligesom computeren gjorde skrivemaskineindustrien overflødig, vil AI gøre mange job unødvendige – og i en langt større skala.

Selvkørende biler vil erstatte taxachauffører, robotter vil erstatte fabriksarbejdere, og AI vil overtage mange administrative opgaver. Faktisk kan AI i nogle tilfælde erstatte højtuddannede, der arbejder foran computeren, fordi den kan analysere data hurtigere, skrive bedre mails og lave mere præcise regnskaber.

Jeg oplevede selv denne virkelighed under mit studie. Det var frustrerende at tænke på, at opgaver, som tog mig dage at løse, kunne gøres bedre og hurtigere af et gratis offentligt tilgængeligt AI-program som ChatGPT. Det rejste spørgsmålet: Hvorfor bruger vi flere år på at blive gode til noget, som en gratis AI allerede kan gøre bedre?

Alphabet: Hvorfor jeg stadig holder fast i aktien

I denne uge har Alphabet, moderselskabet bag Google, været under pres. Deres aktiekurs faldt med 5% efter nyheder om, at det amerikanske justitsministerium (DOJ) har krævet, at Google sælger deres Chrome-browser. DOJ argumenterer for, at Google har opnået en monopollignende status med deres søgemaskine, og at Chrome, som er tæt integreret med Googles øvrige produkter som YouTube, Google Drive og Google Docs, forstærker denne position.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor Chrome er vigtig for Google. Browseren giver dem adgang til enorme mængder data, som bruges til at målrette annoncer – en forretning, der står for hele 78% af Alphabets samlede indtjening. Et tvunget salg af Chrome ville uden tvivl ramme Alphabet hårdt, men jeg tror ikke, det vil ske. Chrome er dybt integreret i Googles økosystem, og denne unikke værdi gør det usandsynligt, at en anden virksomhed ville kunne udnytte den lige så effektivt. Samtidig har Alphabet nogle af verdens bedste advokater og en historik for at klare sig igennem lignende sager.

Jeg ser derfor ikke DOJ’s krav som en trussel, men snarere som en mulighed. Kursfaldet har åbnet døren for at købe Alphabet til en endnu mere attraktiv pris.

Hvorfor Alphabet er undervurderet

Det bringer mig til en anden vigtig pointe: Alphabet er sandsynligvis undervurderet i forhold til deres reelle værdi. Som Bill Nygren, porteføljeforvalter hos Oakmark Select, påpeger, er Alphabet mere værd end summen af sine dele. Hvis virksomheden blev opdelt, ville det tvinge markedet til at anerkende værdien af hver enkelt enhed.

Her er et kig på, hvad Alphabets nøgleforretningsenheder kunne være værd hver for sig:

• Google Cloud: Forventes at generere ca. 20 mia. USD i EBITDA i 2025, hvilket ville give en værdi på 325 mia. USD ved en multipel svarende til Amazon og Microsofts clouddivisioner.
• YouTube: En af verdens største videoplatforme kunne være 800 mia. USD værd, hvis den blev prissat i tråd med Meta og Netflix.
• Waymo: Alphabets selvkørende bildivision vurderes til mindst 300 mia. USD, men nogle analytikere mener, at værdien kan nå op på 850 mia. USD i 2030.
• Google Search: Alphabets kerneforretning vurderes til ca. 550 mia. USD, baseret på en 5x EBITDA-multipel efter justering for netto kontanter.

Hvis man lægger værdien af disse enheder sammen, kan Alphabets aktiekurs retfærdiggøres til omkring 260 USD pr. aktie, hvilket er 55% højere end den nuværende kurs. Selv en mere konservativ vurdering peger på en kurs på 234 USD, svarende til en stigning på 40%.

Konklusion

Alphabet er ikke bare en virksomhed, men et økosystem af højt værdifulde enheder, der arbejder sammen og forstærker hinanden. Dette netværk gør, at Alphabet er mere værd samlet end hver for sig. Jeg ser DOJ-nyheden som en støj på kort sigt, der ikke ændrer mit syn på Alphabet som en stærk langsigtet investering.

Kursfaldet er for mig en købsmulighed, og ikke en trussel. Alphabet er fortsat en af de mest innovative virksomheder i verden, og jeg har ikke bare tænkt mig at holde fast i aktien – jeg overvejer at købe mere.

Jeg har i øjeblikket fire aktier, der fanger min interesse: Google, United Airlines Holdings, ASML, og Kaspi Jeg har tidligere skrevet om ASML, men nu vil jeg introducere Kaspi, som jeg ser som en spændende ny joker i min portefølje.

Kaspi: Min nye joker i porteføljen

Når vi taler om spændende investeringsmuligheder, er kaspi en aktie, der virkelig skiller sig ud. Som en ledende fintech-virksomhed i Kasakhstan har Kaspi formået at skabe en "super app," der dækker alt fra betalinger og lån til e-handel og online banking. Deres stærke position i en hurtigt voksende økonomi gør dem til en unik investering – især for dem, der tør kigge mod frontier-markeder. (frontier markeder er markeder i udviklingslande).

Imponerende vækst og solide nøgletal

Kaspi leverer nogle af de mest imponerende vækstrater blandt fintech-virksomheder. Her er højdepunkterne fra 3. kvartal 2024:

• Omsætning: 650 milliarder KZT (+28% år-over-år)
• Nettoresultat: 274 milliarder KZT (+18% år-over-år)
• Total Payment Value (TPV): 9.820 milliarder KZT (+28% år-over-år)
• Gross Merchandise Value (GMV): 1.493 milliarder KZT (+24% år-over-år)
• Total Finance Value (TFV): 2.639 milliarder KZT (+18% år-over-år)

Kaspi vokser på tværs af alle sine kerneområder og skaber profit i en skala, som selv etablerede aktører i større markeder kan misunde.

Attraktiv værdiansættelse

Trods de imponerende resultater handler Kaspi stadig til en lav værdiansættelse. Deres market cap er 19,8 milliarder dollars, og de har en P/E-ratio på 9. Med over 1 milliard dollars på kontoen og kun 336 millioner dollars i gæld skiller de sig markant ud fra andre unge vækstvirksomheder.

Mange unge virksomheder vækster ved at optage store lån, men Kaspi er en digital platform, som allerede er veletableret i Kasakhstan. De er yderst profitable og har en bruttofortjeneste på 87%, hvilket betyder, at de genererer et stort overskud uden at være afhængige af lån. Deres free cash flow på 1,5 milliarder dollars bliver brugt til at betale et højt udbytte til aktionærerne – pt. 7%, som endda er steget med 15% det seneste år.

Kaspi står faktisk med et luksusproblem: De har for mange penge. Udover at betale udbytte opkøber de også andre virksomheder for at vækste internationalt. Senest har de købt Hepsiburada, Tyrkiets næststørste e-handelsvirksomhed målt på omsætning.

Næsten monopolstatus

Kaspi har opnået en unik position i Kasakhstan, hvor deres app er dybt integreret i hverdagen for millioner af brugere. Uanset om det gælder betalinger, pengeoverførsler, shopping eller bankforretninger, er Kaspi’s tjenester en del af deres kunders daglige liv. Denne dybe integration gør det ekstremt svært for konkurrenter at bryde ind på markedet.

Opsummering

Kaspi er en ung virksomhed i kraftig vækst med imponerende nøgletal:

• En omsætningsstigning på 28% siden sidste år.
• En bruttofortjeneste på 87%.
• Ingen gæld.
• Et højt og stigende udbytte.
• Aktietilbagekøb og strategiske opkøb som Hepsiburada.
• En lav værdiansættelse på 9 gange indtjeningen.

Mit største forbehold er naturligvis, at Kaspi opererer i Kasakhstan – et land, jeg ikke ved meget om. Risikoen er høj, og aktien vil sandsynligvis være volatil. Men jeg synes at potentialet opvejer risikoen. Da det er svært for en virksomhed uden gæld, at gå konkurs.

Min plan er derfor at starte med en lille position i december og gradvist købe op over tid. Kaspi er uden tvivl en joker i min portefølje – men en joker med stort potentiale

Afslutning

Vi har været vidt omkring i denne uges nyhedsbrev. Fra AI’s transformative potentiale og de udfordringer, der følger med, til de aktuelle nyheder omkring Google og DOJ’s krav. Trods presset på Google mener jeg stadig, at Alphabet er undervurderet, og jeg ser kursfaldet som en mulighed for at købe mere.

Jeg har også introduceret Kaspi – en ny joker i min portefølje, der med sin imponerende vækst og stærke finansielle position kan blive en spændende investering. Kaspi er et sats, men det er et sats, jeg er villig til at tage over tid.

Som altid tak fordi du læste med

Vi ses i næste uge!

De bedste hilsner

Villum Halberg